Angsten indbyggende selvopfyldende spiral-effekt

Angst og angst-lignende problemer har ofte en indbygget spiral-effekt. En cirkelslutning, hvor argumenterne bider sig selv i halen. Der er ikke nødvendigvis noget af det man “bilder” sig selv ind, der er sandt. Det er bare kommet til at fremstå som en selvforklarende påstand. Illustrationen er hentet fra bogen “Angstfri!”, hvori man kan læse mere om spiraleffekterne.

angst cirkelslutningen

TABU er en angst-forstærker

Langt de fleste af dem, der oplever angst – og det er mange – vælger at tie stille om det, af frygt for, hvad andre ville tænke. Frygten for at blive ”afsløret” i, at man oplever angst, kan være angst provokerende i sig selv.

En gang var stress også opfattet som en sygdom og var tabubelagt – Det er det heldigvis ikke mere. Nu bør tiden være inde til at opdage det samme om angst.

Mange vil få det meget lettere, hvis vi får spredt budskabet om: At angst er helt normalt, ganske forståeligt og forholdsvist nemt at slippe af med.

Angst er tabu

Hov hov, glem ikke at checke mellemregningen

Vi glemmer at undersøge vores egne “mellemregninger”. I eksemplet her handler det om socialfobi, men det kan være hvad som helst. Hvis man lider at socialfobi, er det næsten en naturlov, at “jeg sveder FORDI andre fokuserer på mig”. Hvis man ikke undersøger dette “fordi”, kan det være svært at komme videre i sin udvikling mod angstfriheden. Er det fordi du tror de vil grine af dig, tænke dårligt om dig eller kritisere dig for noget? Uden at vide, hvad man ubevidst frygter, kan man ikke på ændre det.

angstfri

,

Tankerne snyder kroppen, hvilket er grundlag for angst

Forenkelt sagt består angst i, at kroppen reagerer, som om vi er i fare – selv om vi ikke er det. Hvis vi var i en virkelig farlig situation, så ville vi jo ikke kalde det angst, vel?

Dette lægger op til spørgsmålet: Hvorfor tager kroppen fejl? Svaret er: Fordi tankerne lavede forstillingerne om en fare – som ikke var virkelig. Det er derfor vi kan gå i panik over ting som elevatorer, fly, middagsselskaber og tilsvarende forholdvis ufarlige oplevelser.

Vi ser noget for vores indre blik eller hører noget i den indre dialog, som er farligt (men ikke er sådan i virkeligheden). Dette reagerer kroppen på, som om det er sandt (eller snart bliver sandt).
Tricket er at gøre noget ved den indre tale eller mentale billeder, så de ikke længere skræmmer. Læs mere i bogen “Angstfri!”, hvor denne figur er hentet fra.

forklaring på angst

,

Hjælp optimismen, ved at omtale alt angst i datid.

Angst skyldes hovedsaglig forventingen om, at man igen vil opleve samme ubehag. Meget er opnået, hvis man konsekvent omtaler angst i datid. Det eneste du ved – med sikkerhed – er, at du har haft angst. Du ved ikke om du kommer til at opleve det igen – hvorfor så skræmme sig selv ved at sige “har har angst”? Man bliver automatisk mere optimistisk når man konsekvent omtaler angst i datid.

angsfri

Eksponering af angst – Plat eller krone?

Eksponering er et foretrukket værktøj til angst behandling inden for kognitiv adfærds terapi. Eksponering handler om at gøre det man frygter, selv om man får angst. Det virker for nogen, men desværre får mange det værre ved at gøre, dét de frygter igen og igen. Måske du selv har prøvet det?

På en måde virker det jo logisk, at gøre noget mange gange, så man opdager at det ikke er farligt. Desuden kan en statistik over ubehaget, få en til at opdage at det ikke er lige slemt hver gang.

Men den utilsigtede effekt er desværre også sandsynligt: Man bliver bekræftet i hvor slemt det er, og så man får det værre og værre, for hver gang man eksponerer sig. Det minder om at spille plat eller krone: Skal vi sige ”kvit eller dobbelt” på din angst?

I stedet for eksponering, arbejder jeg ud fra det modsatte princip, hvor man først fjerner sin angst, så man derefter frit kan gøre det, som man ikke frygter længere 🙂

kvit eller dobbelt på angsten

Vores indre regler bidrager til angst

Angst er ofte drevet af forventning om en ubehagelig situation. Hvis man samtidig har indre regler, der forhindre en i at komme væk fra situationen, så går det helt galt.

• Jeg må ikke forstyrre de andre i biografen, selv om jeg får det dårligt af angst.
• Jeg skal blive siddende ved bordet, selv om angsten får mig til at kvæles i maden.
• Jeg skal fortælle om mig selv ved ”runden”, selv om jeg er hamrende nervøs.
• Jeg må ikke efterlade indkøbsvognen i køen, selv om jeg har et angst-anfald.

Der er bagvendt underlig logik bag dette. Fordi man, på en eller anden måde selv skaber ubehaget, så ”må” man ikke gøre, hvad man ellers helt naturligt ville have gjort, hvis der var tale om en akut influenza, madforgiftning eller ”rigtig” ildebefindende.

Det ”sjove” er, at reglerne ikke reducere antallet af gange, hvor man bliver nødt til at gå fra biografen, middagsbordet, mødet eller supermarked – TVÆRTIMOD. Man ender med at blive nødt til at gå, fordi man har reglen om at man ikke må.

Hvis man giver sig selv lov til at handle i situationen, så ville man ofte ikke få brug for det. Det er kontra-intuitivt, men ved at give sig selv lov til at gå, er det meget nemmere at blive.

angst reglerne

Angst bygger på fejlagtig if-then sætninger

Vi har alle ”sandheder”, som ikke er sande, men skræmmer os alligevel. Nærmest som ”if-then” programmering, hvor der kommer et resultat, også selv om det er forkert. De virker måske sande mens man tænker dem, men de ikke holder til en nærmere undersøgelse. Nogle gange skræmmer de så meget, at det fører til angst-tilstande.

Eksempler på sådanne sammensætninger
• Hvis jeg rødmer, så lukker de andre mig ude
• Hvis min partner går, så er der noget galt med mig
• Hvis de andre kritiserer mig, så er jeg ikke OK
• Hvis jeg oplever angst, så er jeg psykisk syg

Al angst bygger på sådanne “sandheder”, som ikke nødvendigvis er sande. Tricket er at opdage dem, og få dem afmonteret, begrænset eller opdateret.

angst regler

,

Nå-ja, det var da godt du ikke havde fået hikke

Har du tænkt på, hvor meget angst, der ville forsvinde helt af sig selv, hvis det var lige så alment accepteret som hikke? Og hvorfor skulle vi ikke gøre det, angst er mere udbredt end hikke.

Hvis man ikke var bange for at være bange – og heller ikke bange for, hvad andre tænker om at man er det – så ville meget af angsten forsvinde.

Det pudsige er, at angst faktisk er nemmere at forklare end hikke er (hvis man altså har fået den enkle forklaring på angst). Desuden larmer det hellere ikke så meget som hikke, og angst er faktisk også meget mere udbredt end hikke. Så angst burde faktisk opfattes som en mere naturlig ting end hikke.

Tænk, hvis det det var naturligt at sige: “Nå-da, har du nok fået angst, ja det er da godt, at det ikke var hikke”.

hvis angst var hikke