Profil af Mogens Mikkelsen

Jeg er i dag et meget priviligeret menneske. Hver dag får jeg fornøjelsen af at bidrage til en større eller mindre forbedring i livskvaliteten hos de mennesker, der opsøger mig.

Så “heldig” har jeg ikke altid været. Der skulle først nogle større personlige kriser (dødsfald, skilsmisse og stress) samt masser af efteruddannelse til, før jeg kom frem til det, jeg kan i dag.

Ud over egne livserfaringer har jeg lært utroligt meget af alle de klienter, der har brugt mig – så de har en del af æren for denrosende omtale, som jeg har fået.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad det særlige er, som jeg kan. Det bygger vist på en kombination af stor empati, analyseevne og masser af nysgerrighed, der har givet indsigt i sindets mange kringelkroge.

Jeg er oprindelig uddannet civilingeniør. Efter en årrække som leder i IT branchen – senest hos IBM som Senior Projektleder valgte jeg at skifte retning. Uddannelsesmæssigt har gennemgået en lederuddannelse hos Mærsk og har derfter taget en 2 årig NLP master certificering hos Inlpa. Desuden er jeg certificeret som hypnoterapeut og har taget en enneagram-uddannelse i USA